Jeg har taget en virkelig dum beslutning

Min bankrådgiver hader mig allerede...

 

Da jeg for år tilbage begyndte at rådgive andre om økonomi, fandt jeg hurtigt ud af, at ”min måde” at se økonomi og penge på var noget anderledes end ”det normale”.

 

Og det er præcis denne anderledes måde at opfatte tingene på, som har fået mig i fedtefadet hos min bank. Med én eneste underskrift gik jeg fra at være en ret god kunde til at være en underskudsforretning.

 

Så hvad har jeg gjort?

 

 

 

 

Jeg satte vores lejlighed til salg.

 

Den lejlighed som var finansieret med et boliglån til under 1% i rente.

 

Den lejlighed som med al sandsynlighed stadig vil stige i værdi det næste stykke tid.

 

Den lejlighed som jeg har elsket at bo i de sidste 13 år.

 

Den lejlighed som enhver økonom ville fraråde mig at sælge, fordi det er en god investering.

 

Den lejlighed som var min banks eneste indtjeningsmulighed på mig.

 

Den lejlighed hvor andre ville slå håndfladerne til kinderne udbryder:

 

 

Hvorfor!?

 

 

Og hvor mit eneste svar (og helt sikkert ufornuftige svar for mange) er: fordi jeg havde lyst.

 

 

 

 

Fordi det var på tide at gøre noget andet.

 

Fordi min begejstring for en skøn penthouse lejlighed på et boliglån var blevet afløst af et nyt ønske.

 

Og fordi jeg VED, at når jeg først har mærket et nyt ønske og set en ny vej frem, så bliver det alt for smertefuldt at blive. At forsøge at få noget, der er færdigt, til at blive ved med at være lige så godt, som det var engang, vil være lig med en sand katastrofe.

 

Det er desværre dét, som mange af os gør, når vi ikke vil:

 

  • Finde et nyt job, fordi det gamle dræner os.
  • Flytte fra vores partner, fordi det nok bare er en fase.
  • Tage den måned til Australien, fordi det er for mange penge at bruge på én ferie.
  • Lære at tegne, for hvad skal det nu til for.
  • Indsæt hvad du ellers holder dig selv fra – selvom du har lyst…

 

 

 

 

Igennem det sidste halve år har jeg løbende ryddet op og ryddet ud – uden at jeg har tænkt videre over det.

 

Garderoben har fået en tur, så der nu kun er det tøj tilbage, som jeg synes er virkelig fedt. Det betyder også, at mine indkøb er blevet meget mere fokuseret i forhold til, hvad jeg allerede har i skabet.

 

Sko og støvler har også været under lup (Røde Kors containeren elsker mig), så der nu kun er dem tilbage, som jeg synes er de helt rigtige i min stil – og som jeg rent faktisk kan holde ud at have på. Ah em… okay der er stadig ét par sorte stiletter, der er oppe for debat hvad angår, om man rent faktisk kan gå i dem (men de er bare så flotte).

 

Loftrummet er også røget med i oprydningsrutinen, og lige om lidt ryger køkkenskabene også med på listen.

 

 

Hvorfor?

 

 

 

 

Fordi jeg har lyst til at forenkle tingene.

 

Ikke på sådan en ultra minimalistisk måde med kun én gaffel, én kniv, ét par støvler eller lignende. Bare at skille mig af med de ting, som ikke længere betyder noget for mig.

 

Jeg mærker en stor glæde og frihed ved at befri mig selv for ting, som er begyndt at fylde hos mig. Ting som er blevet stående, fordi jeg ikke har taget et bevidst valg, om de skulle blive eller skulle ud. Men jeg fandt ud af, at det ikke kun er fysisk, at tingene optager plads – de gør det også mentalt.

 

Hvilket bringer mig tilbage til beslutningen om at sælge lejligheden.

 

Det var ikke en økonomisk fornuftig beslutning, for jeg kunne sikkert have fået mere for den, hvis jeg havde ventet i noget tid. Jeg ville også have sluppet for at betale ekstra penge til banken for at stoppe boliglånet før tid. Men jeg var færdig med den, så det kunne ikke nytte noget for mig at holde fast i den – bare for at kunne tjene flere penge.

 

 

Kan jeg virkelig tillade mig
at tænke sådan?

 

 

 

 

Som økonomisk rådgiver, er det helt afgørende for mig, at jeg selv efterlever de råd, som jeg giver til mine kunder.

 

I min virkelighed er det eneste rigtige resultat altid at give mine kunder (og mig selv) friheden til at kunne levet livet. Her tænker jeg ikke på 5-stjernede hoteller og dyre restauranter, men at få indrettet økonomien sådan, at du kan trække vejret og sove om natten.

 

Friheden kommer for alvor, når du er klar til at tage ansvar for dine ønsker og din økonomi, så det hele peger i sammen retning.