Derfor gør sommerferien ondt i økonomien

De klassiske fælder: sådan undgår du dem

 

Du kender det helt sikkert godt.

 

Du er tilbage på jobbet efter ferien.

 

Mails og diverse bunker er skimmet igennem.

 

Du har hørt feriefortællinger fra kollegerne.

 

Men der er én ting, du stadig ikke har gjort – selvom du burde…

 

Du har stadig ikke været i netbanken for at få dommen på, hvad ferien egentlig endte med at koste. Også selvom du ved, at de sidste beløb er trukket på kortet.

 

Hvis du er røget i nogle af de klassiske fælder, når det kommer til ferie, så kan jeg berolige dig med, at du bestemt ikke er den eneste.

 

Faktisk vil jeg påstå, at det er sket for os alle sammen - inkl. den velkendte følelse af panik.

 

 

Det fede er, at du kan undgå det fremover – uden at ferien skal begrænses til et: ”Hold nu op Marcus og Carla – det er da super hyggeligt at sove i telt… i baghaven… de næste 3 uger…”.

  

Her har du de klassiske fælder, og hvordan du undgår dem på dine ferier fremover

 

1. Vejret påvirker dit pengeforbrug i ferien

Hvis det er super godt vejr, så er det ud i solen. Solen kalder på kølige drinks, som kalder på mad – masser af god mad. Og is – masser af is til ungerne.

 

Og nå ja – hvornår har du egentlig haft tid til at hygge dig sidst – sådan rigtig hygge dig for alvor?

 

Så du skal da lige have lidt ekstra – af det hele.

 

Hvis det er dårligt vejr, så har du virkelig fortjent at hygge dig, og så er det også lidt synd for dig med alt det dårlige vejr.

 

Så du skal da lige have lidt ekstra – af det hele.

 

Inden du ser dig om, har du hamret 1 måneds madbudget af – på 1 uge.

 

 

2. Good vibes & flere kys i nakken

Ahhh – du har sovet længe. 

 

Ham ved siden af er på én eller anden måde blevet lidt mere lækker siden i går. Han krammer dig også lidt mere end han plejer. Og giver sommerfugle-kys i nakken. Ummm…

 

Dét er hvad livet drejer sig om – bare at være og nyde.

 

Og dit kreditkort har også fået en engleagtigt skær over sig, der bare kalder på at blive brugt til bare at være og nyde.

 

Det er i sådanne tilstande, at du tænker:

 

”Den sarong kan jeg da sagtens have på på arbejdet”

(not in a million years kommer det til at ske – men det er nogle fine frynser)

 

”De figurer er da helt fantastiske”

(ikke rigtigt – ser du, når du pakker dem ud af de knitrende plastikposer hjemme på sengen)

 

”Se de skåle, fade, salatsæt (you name it) – de er da lige til sommeraftnerne med grillen”

(som du ikke brugt i 2 år – for den er en killer at gøre rent)

 

 

3. Alting er bare billigere på ferien

Det her er afgjort den værste fælde af dem alle.

 

På finurlig vis er det som om, at vi får delt alt med 2, når vi er på ferie - for pludselig koster det ingenting – som i INGENTING (hold da fest det er billigt!).

 

Pengene har simpelthen bare ikke den samme værdi, når du er på ferie.

 

Desværre er det bare som om, at dit kreditkort ikke er helt med på din ferie-regnemetode og omregnet til menneske-penge, når du kommer hjem igen, så har ”ingenting” pludselig forvandlet sig til ”hvad f*nden har vi købt?”.

 

 

Løsningen er heldigvis ret enkel

 

Prioriter din ferie i dit budget

Faktum er at du holder din ferie under alle omstændigheder, så du er nødt til at prioritere nogle penge til den, hvis du vil undgå overtræk på kontoen.

 

Fejr din ferie hver måned

Hvis du laver en separat ferieopsparing, så kan du juble hver måned, når der fiser penge ind på kontoen (fordi du har sat penge af i dit budget).

 

Brug alle pengene med god samvittighed

Lad være med at være nærig med din ferieopsparing. Det er dig der har sparet op, og derfor har du al ret til at bruge alle pengene, når du hygger dig. Nyd livet – du har fortjent hvert et minut.

 

 

OBS! Samme løsning gælder for alle dine ferier:

  • Sommerferie
  • Efterårsferie
  • Juleferie
  • Vinterferie
  • Påskeferie
  • Weekendture
  • Hvad du ellers kan finde på…

 

  

PS: Hvis du tænker ”bum bum bum… det var også noget med, at vi skulle have lavet det budget dér”, så tilmeld dig her og få en genial budgetskabelon, der sørger for, at dit budget stemmer – og det koster dig ikke så meget som én krone.