#283 - Din ferieøkonomi følger med hjem igen

Podcasten om hverdagsøkonomi - Kend Dine Penge - afsnit 283

 

#283 - Din ferieøkonomi følger med hjem igen

 

Podcastvært Carina Svendsen - uvildig rådgiver i hverdagsøkonomi og ejer af Kend Dine Penge

 

I dette afsnit:

Sommeren kan være skøn, men den kan også få vores økonomiske vaner til at skride lidt.
 
Måske har du været på ferie, hvor der var plads til spontane ture, restaurantbesøg og lidt ekstra forkælelse. Og selvom ferien er slut, kan den der sommerstemning godt blive hængende.
 
Pludselig er takeaway blevet en vane, og du bruger måske stadig penge, som om du var på ferie. Jeg kender det godt fra min egen økonomi, og jeg ved, hvor dyrt det kan blive, hvis man ikke får taget højde for det.
 
I det her afsnit taler jeg om, hvordan du kan få din økonomiske rytme tilbage efter sommeren, uden at skulle begynde helt forfra.

 

Når ferievanerne flytter med hjem

Måske har du vænnet dig til at bruge lidt flere penge hen over sommeren. Et glas vin på terrassen, takeaway til aftensmad eller spontane indkøb, som du normalt ikke ville foretage.
 
Det kan hurtigt blive en del af hverdagen, uden at du rigtig bemærker det.
 
Jeg har selv erfaret, hvor meget vores vaner kan ændre sig, når vi er væk fra vores sædvanlige omgivelser. Og hvis de nye vaner fortsætter efter ferien, kan økonomien begynde at skride.

 

Du skal kende dit eget ferieforbrug

Jeg har tidligere brugt alt for mange penge på ferie, fordi jeg ikke havde taget højde for, hvordan jeg faktisk bruger penge, når jeg er afsted.
 
Jeg vil gerne kunne tage spontant med på en portvinstur eller spise ude uden hele tiden at skulle tænke på, om der er penge til det. Derfor har jeg indrettet min ferieøkonomi efter det.
 
Hvis du ved, at du gerne vil have frihed til spontane beslutninger, så skal dine ferielommepenge også afspejle det. Ellers risikerer du at lave et feriebudget, som du alligevel ikke kan holde.

 

Når du får lyst til at holde fri fra økonomien

Jeg møder mennesker, der oplever økonomi som noget, de tiden skal tage sig sammen til at håndtere. Og så bliver ferien en anledning til at give helt slip.
 
Men hvis du gør det hver sommer, jul og ferieperiode, kan økonomien ende som en rutsjebane, hvor du hele tiden skal forsøge at komme tilbage på sporet.
 
Din økonomi skal være lige så naturlig en del af hverdagen som at børste tænder.

 

Pengene skal være der, når du skal bruge dem

En af mine veninder havde længe ingen opsparing til sin gamle bil. Efter vores snakke begyndte hun at sætte penge til side, og en dag fortalte hun mig, at der nu stod 19.000 kr. på bilopsparingen.
 
Hun havde aldrig prøvet at have så mange penge stående til bilen før. Og samtidig oplevede oplevede hun, at hun faktisk ikke havde manglet pengene undervejs.
 
Det er den samme tanke, jeg anbefaler til sommeren: Sørg for at spare op til både ferien og det ekstra forbrug, du ved kommer.

 

Du må gerne holde ferie på din egen måde

Jeg havde engang en personlig træner, som vidste, at han typisk tog fem kilo på hen over sommeren.
 
Han havde besluttet, at han ville spise og drikke, som han havde lyst til på ferien. Til gengæld vidste han også, hvad han ville gøre, når han kom hjem.
 
Den tankegang kan vi godt overføre til økonomien.
 
Du må gerne bruge flere penge i ferien, hvis du har indrettet din økonomi efter det.

 

Husk på

Og jo mere du får skabt struktur, der både fungerer i ferieperioder og i hverdagen – jo lettere og mere rolig vil din økonomi føles. 

 

 

Sådan kommer du videre:

Kend Dine Penge - start her, hvis du godt vil i gang

 

Lyt også til de her afsnit:

#282 - Dit energiniveau påvirker din økonomi

#167 - Skab balance i din økonomiske bevidsthed

 

Abonner på podcasten her:

Lyt på Apple Podcast

Lyt på Spotify

Lyt på YouTube podcast

Lyt på Podimo (så støtter du samtidig podcasten)

 
Eller hvor du ellers lytter til podcasts