Få styr på din økonomi uden at skulle gøre det selv med 1:1 Forløbet hos Kend Dine Penge

Sammen får vi styr på din økonomi
– så slipper du for at sidde med det alene

 

Du ved måske godt, at du burde få lagt det budget. Få kigget på dit forbrug. Få styr på dine konti. Få sat penge til side. Og få taget fat på alle de andre ting i din økonomi, som du har tænkt på længe.

 

Men du får det ikke gjort.

 

Måske går du i gang, og så går du i stå igen. Måske bliver du overvældet af alt det, du skal tage stilling til. Eller måske har du så meget modstand på din økonomi, at du helst vil undgå den.

 

Bare rolig: du er fuldstændig normal... og ligner mange af mine andre kunder.

 

For økonomi handler ikke bare om tal. Det handler også om tanker og følelser – og her tager vi fat i begge dele.

 

På 1:1 Forløbet skal du ikke sidde alene med arbejdet.

 

Vi gør det sammen – én time ad gangen, indtil vi har været hele vejen rundt om din økonomi. 

 

 

1:1 Forløbet er til dig, der:

  • Har besluttet dig for at NU vil du have styr på dén økonomi.
  • Har brug for, at der sidder én sammen med dig og hjælper dig med at få det gjort.
  • Ikke bare vil vide, hvad du bør gøre – men rent faktisk få det gjort.
  
 

Sådan foregår det på 1:1 Forløbet hos Kend Dine Penge

 

Vi gør arbejdet, mens vi taler sammen

Du behøver ikke selv vide, hvor vi skal begynde, eller hvad vi skal tage fat på undervejs. Det har jeg helt styr på. Vi tager udgangspunkt i din økonomi, og jeg sørger for, at vi kommer hele vejen rundt, så alt hænger sammen.

 

 

Vi ser blandt andet på:

  • Dit budget
  • Dit forbrug
  • Din opsparing
  • Din kontostruktur
  • Dine økonomiske vaner og mønstre
  

Det hjælper ikke meget at få lavet et budget, hvis du tre uger senere er tilbage i det samme forbrugsmønster. Derfor ser vi heller ikke kun på tallene. Vi ser også på, hvad du rent faktisk gør med dine penge – og hvorfor.

 

 

Blot til information: Jeg rådgiver ikke konkret om investering, pension, gældssanering, konkurs eller valg af specifikke lån. 

 

 

Bare rolig – du får ingen lektier for

Det her er vigtigt.

 

Forløbet er lavet til dig, der allerede ved, at det ikke hjælper, hvis jeg giver dig en lang liste med ting, du selv skal ordne inden næste gang – for du får det ikke gjort.

 

Jeg ved, hvor meget skyld og skam kan fylde, når det handler om vores økonomi. Især hvis vi bliver ved med at forsøge at lave aftaler med os selv, som vi så ikke overholder.

 

Det er ikke dig, der er noget galt med. Du lærer bare bedst ved at få hjælp til at gøre tingene – og ikke som et selvstudie. Der er masser derude, der har det præcis lige som dig – det er derfor forløbet her eksisterer.

 

Derfor laver vi tingene sammen undervejs på 1:1 Forløbet. Og når du lægger røret på efter en session, har du fri indtil næste gang, så du ikke slår dig selv i hovedet med alt det, du ikke fik gjort.

 

Det eneste, det kræver af dig, er, at du møder op til sessionerne og er klar til at gøre arbejdet, mens jeg hjælper dig igennem.

 

 

Ser her hvad du opnår på 1:1 Forløbet hos Kend Dine Penge

 

Dét siger kunderne 

 

"Vi fik med ét ændret vores overforbrug"

Vi tog kontakt til Carina efter mange års overforbrug. Vi havde en uoverskuelig stor restskat og gik i gang med at læse om penge og investeringer. Der var mange gode tips, og vi fik en bedre forståelse for, hvordan man skaber penge til at leve det liv, man gerne vil, men vores daglige økonomi sejlede stadig, selvom vi prøvede at få styr på det og tog et ordentligt ryk. Vi har altid tjent godt, men brugt lidt mere, end vi havde, og derfor havde vi oparbejdet et underskud over årene.
 
Carinas hjælp var det, der gjorde, at vi tog det afgørende skridt. Vi fik med ét ændret vores overforbrug, lagde indkøb om, fik en masse konti til de forskellige poster, stoppede overforbruget og vigtigst – fik et fælles sprog om økonomi. Nu er det blevet til en sport at holde økonomien inden for realistiske rammer, og vi føler mere, at vi har kontrollen med vores økonomi.
 
Vi ser pludselig fremad mod drømme om længere rejser, hvilket er et stort ønske, men som er noget, der har virket uoverskueligt før. Vi har meget mere en følelse af, at verden ligger åben, og at vi har muligheder forude. Vi lægger nu til side i stedet for at bruge mere end vi har og vi tager mere et aktivt valg om forbrug end tidligere og får dermed i højere grad ting og mad, der betyder noget.

 

 

Uvildig økonomisk rådgiver Carina Svendsen – Kend Dine Penge

  

Hvem rådgiver dig?

Jeg har arbejdet med økonomi i mange år og har blandt andet været driftschef i inkassobranchen. I dag arbejder jeg med hverdagsøkonomi og hjælper private med blandt andet budget, forbrug, opsparing og struktur.

 

Mange års erfaring med hverdagsøkonomi

Tidligere driftschef i inkassobranchen

Uvildig – ingen samarbejder med banker eller forsikringsselskaber

Forfatter og vært på podcasten Kend Dine Penge

Har bidraget som fagperson hos blandt andre DR P4

 

 

Ofte stillede spørgsmål

 

 
To minutter efter dit køb modtager du et link til min kalender, hvor du kan booke din første session på forløbet.

 

 
Du skal ikke forberede noget til den første session. Her stiller jeg dig spørgsmål, så jeg får et godt indblik i, hvordan din økonomi fungerer i dag, og hvor vi skal sætte ind først.

 

 
Alle forløbets sessioner foregår over telefonen. Jeg ringer dig op på det tidspunkt, du har booket.

 

 
Du kan få hjælp til det, der vedrører din hverdagsøkonomi.
 
Det kan for eksempel være:

  • Budget
  • Opsparing
  • Økonomisk overblik
  • Fællesøkonomi
  • Struktur i hverdagsøkonomien

 

Jeg rådgiver ikke konkret om investering, pension, gældssanering, konkurs eller valg af specifikke lån.

 

 
Hvis du primært har brug for hjælp til pension, lånevurdering, gældssanering, konkurs eller investering, er dette ikke det rette forløb.

 

 

Fordi økonomi godt kan blive overvældende, hvis vi sidder for lang tid ad gangen med det.
 
På forløbet får du både sat struktur på din økonomi, og så vænner du dig også til, at det er naturligt at kigge på din økonomi. Derfor tager vi det i afmålte doser af 1 times varighed, så du også mentalt kan følge med det, der sker hos dig undervejs.

 

 

En almindelig session er til dig, der har enkeltstående ting i din økonomi, som du gerne vil have hjælp til.
 
1:1 Forløbet er til dig, der gerne vil hele vejen rundt om din hverdagsøkonomi. Vi har 10 timer sammen, hvor vi kigger på alle dele af din økonomi. Når de 10 timer er gået, er min forventning, at vi har været hele vejen rundt og sikret os, at hele din økonomi hænger sammen.

 

 

På begge forløb arbejder du med din økonomi og får min hjælp undervejs. Den store forskel er måden, vi gør det på.
 
På Medlemsforløbet arbejder du selv med din økonomi via de opgaver, som jeg sætter op til dig i en personlig plan online.
 
På 1:1 Forløbet laver vi arbejdet sammen, mens vi taler. Derfor er 1:1 Forløbet især til dig, der allerede ved, at du ikke får det gjort medmindre der sidder én sammen med dig.
 
Hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for dig, er du altid velkommen til at booke en gratis afklarende samtale, så du er sikker på at vælge den rigtige løsning for dig.

 

 

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du køber dit 1:1 Forløb, medmindre vi gennemfører den første session inden for de 14 dage.

 

 

 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til mig på [email protected] – også hvis du bare har brug for afklaring, før du beslutter dig.

 

 

Pris

1:1 Forløbet koster 8.000 kr.

 

Du kan vælge mellem:

 

Betal hele forløbet på én gang

8.000 kr.

Du får adgang til alle 10 timer og kan booke dem i det tempo, der passer dig. Timerne skal bruges inden for 12 måneder.

 

Betal månedligt

10 × 800 kr.

Du betaler 800 kr. om måneden og har én samtale om måneden i 10 måneder.

  

Bestil dit 1:1 Forløb nu