Afhængig af økonomiske udfordringer

Afhængig af økonomiske udfordringer

 

Det sker så ubevidst, at du ikke engang lægger mærke til det, når du er afhængig af økonomiske udfordringer.

  

Måske kan du endda føle dig særlig uheldig, når det kommer til penge og din økonomi, fordi der altid kommer en ekstra regning, lige som du har modtaget lidt ekstra penge.

 

Følelsen af aldrig helt at kunne komme ovenpå økonomisk, kan også være et af kendetegnene på, at du måske – helt uden af vide det – er blevet afhængig af økonomiske udfordringer.

 

 

Økonomiske udfordringer kan både 
være små og ret store

 

   

 

Af de små kan nævnes et par eksempler som:

 

  • Du den sidste uge i måneden ender med et ret skrabet madbudget.

 

  • Du har (igen-igen) været lidt nærig med lommepenge til dig selv, så du låner fra din opsparing til et par hverdagseventyr som en tur i biografen eller et cafébesøg.

 

  • Du har købt lidt mere tøj – selvom du har rigeligt i skabene.

 

 

De små økonomiske udfordringer sætter aldrig din økonomi helt på spidsen, men de har en irriterende tendens til at give dig følelsen af, at du aldrig helt har penge nok.

 

Med tiden kan den følelse vokse sig stor nok til at give dig følelsen af mangel, som igen kan gøre dig nervøs ved at bruge dine penge, for hvad nu hvis…

 

Så selvom dine økonomiske udfordringer måske hører til kategorien ”små”, så er de alligevel vigtige at spotte – inden de rent følelsesmæssigt og mentalt bliver store for dig.

 

 

 

 

Et par eksempler på store økonomiske udfordringer er:

 

  • Du har ikke råd til at bo i din bolig, men føler dig overvældet over at skulle flytte, så hvert eneste kvartal har du en kamp med at skrabe sammen til afdraget på boliglånet.

 

  • Din bil er blevet så gammel, at den er blevet ekstra dyr i reparationer, men du kan ikke overskue at skille dig af med den.

 

  • Du føler dig totalt udmattet, når du kommer hjem efter en 8 timers arbejdsdag, men du orker ikke at finde et andet arbejde, som ikke dræner dig for energi.

   

 

De store økonomiske udfordringer er dem, som ender med at sende din økonomi på katastrofekurs, hvis du ikke gør noget ved dem – nu.

 

Det er dem, der er skyld i, at du enten har svært ved at sove eller vågner og stadig føler dig total smadret.

 

Det er dem, der gør at dine bekymringer eksploderer og ender med at sætte dig i dig fysisk og give dig hovedpine, ondt i maven og tankemylder.

  

Så når nu både de små og de store økonomiske udfordringer har så stor påvirkning på vores liv, hvordan pokker kan vi så ende med at blive afhængig af dem?

 

 

 

 

Hvis jeg skulle opsummere det i ét svar, ville det være: 

 

 

Fordi du ikke tror på dig selv

 

 

Hvis du havde 100% tillid til, at uanset hvad der sker, så skal du nok klare den, så ville du træffe de hårde beslutninger og gennemføre de svære prioriteringer meget tidligere.

 

Du ville gøre det, der var nødvendigt for at få dit liv til at hænge sammen økonomisk – uden at gå på kompromis med dine egne værdier.

 

Og netop værdier er kodeordet her, for når vi begynder at handle imod vores egne værdier, så gnaver vi ind i både vores selvværd og vores selvtillid.

 

Det er også her, at vi gang på gang slår os selv i hovedet med virtuelle stegepander og fremhæver over for os selv (og andre), hvornår vi har gjort noget særlig dumt.

 

 

Hvis du er afhængig af økonomiske udfordringer, så bruger du sætninger som: 

 

Jeg kan jo ikke gøre for at …

 

Hvis jeg kunne, så ville jeg…

 

Jeg er bare virkelig uheldig…

 

 

Hvis du kan genkende noget her, så skal du vide, at der er flere veje ud at din afhængighed af økonomiske udfordringer.

 

 

 

 

Her nævner jeg bare et par stykker af de veje, som kan lede dig ud af din afhængighed af økonomiske udfordringer:

 

Én ting ad gangen

Giv kun dig selv én ting, som du gerne vil forandre i din økonomi og hold fast i den i 2 måneder, så du kan få den fuldt integreret i dit liv. Når du begynder at overholde dine aftaler med dig selv, så stiger din økonomiske selvtillid.

 

Dit budget er en portal

Lav dit budget og følg op på det hver måned. Det er ikke budgettet i sig selv, det gør forskellen her, men derimod din månedlig opfølgning, så du får et tættere forhold til din økonomi. Når du tør se på dine penge og forholde dig til dem, så sker der noget på et dybere plan hos dig. Du skaber en fortrolighed med din økonomi.

 

Få hjælp hvis du kører i ring

Personligt har jeg det sådan, at hvis noget virkelig generer mig, fjerner mit fokus og øger min frygt, så beder jeg om hjælp, hvis jeg ikke selv har kunne lette følelsen inden for 48 timer. Hvis du har brug for hjælp til dit økonomiske mindset og bekymrede elle frygtstyrede tanker, så book en Light Up Session hos mig (se link nederst i blogindlægget), så du kan komme videre i et nyt spor.

 

 

Den bedste kur mod afhængighed af økonomiske udfordringer er, at du tager din frihed til at træffe nye beslutninger dybt alvorligt og bruger dit ansvar til at gøre noget – helt konkret – ved det. 

 

 

  

Nyt afsnit i podcasten:

I min podcast Penge-Tanken handler afsnit 129 om, hvad det betyder for din økonomi og dit liv, når du  er afhængig af økonomiske udfordringer. Jeg taler også om, hvad du kan gøre for komme ud af din afhængighed og skabe et stærkt forhold til din økonomi. Du finder podcasten, hvor du ellers lytter til podcast eller på min hjemmeside.

 

 

Book en Light Up Session:

Personligt har jeg det sådan, at hvis noget virkelig generer mig, fjerner mit fokus og øger min frygt, så beder jeg om hjælp, hvis jeg ikke selv har kunne lette følelsen inden for 48 timer. Hvis du har brug for hjælp til dit økonomiske mindset og bekymrede elle frygtstyrede tanker, så book en Light Up Session hos mig, så du kan komme videre i et nyt spor.

 

 

Få din gratis budgetskabelon:

Det er ikke budgettet i sig selv, det gør forskellen her, men derimod din månedlig opfølgning, så du får et tættere forhold til din økonomi. Når du tør se på dine penge og forholde dig til dem, så sker der noget på et dybere plan hos dig. Du skaber en helt ny fortrolighed med din økonomi. Få din egen budgetskabelon her.