Ægte rigdom der giver mening

Ægte rigdom der giver mening

 

Nogle forbinder rigdom med masser af penge og materielle ting. Andre forbinder rigdom med fråds og nærighed for egen vindnings skyld. Men hvad nu, hvis rigdom også kan være noget helt andet – din egen Aladdins Hule fyldt med indre rigdomme.

 

Vi befinder os tidsmæssigt i lidt af et tomrum, der hvor ”ikke længere” er bag os og ”ikke endnu” ligger forud – så hvad med lige nu?

 

Tomrummet kan være virkelig frustrerende, fordi vi her bevidst står ansigt til ansigt med det ukendte. Det ukendte er på ingen måde nyt og har altid været en fast bestanddel i vores liv – vi har bare været trænet godt i at tro, at vi kunne have kontrol over alle elementer i vores liv.

 

Hvad der sker omkring dig er uden for din kontrol, men hvad du vælger at fokusere på inden i dig selv er 100% dit valg og din beslutning.

 

Jeg har lyst til at tage dig med på en lille rejse ind i det indre univers, som består at uanede mængder af rigdomme, hvis du tør være ærlig – og dig selv.

 

 

 

 

Mange af os er forvirret og famler lidt i blinde lige nu, fordi vi ikke helt kan finde ud af, hvad der egentlig betyder noget for os. 

 

Så prøver vi at gøre lidt som vi plejer:

  • Bruger 1,6 milliarder i ugen omkring Black Friday
  • Knokler lidt mere og længere på arbejdet
  • Køber måske lidt ekstra ekstra ind til jul i håbet om at forkælelse kan dulme den følelse inden i, at noget ikke er rigtigt længere – at det ikke er nok

 

Vi har hørt det før:

 

 

Money can’t buy you happiness

 

 

Ofte efterfulgt af memes med tekster som: Whoever said money can’t buy happiness simply didn’t know where to go shopping.

 

Og så er vi tilbage ved udgangspunktet – bare lidt mere forvirret end før. For hvis ydre materielle ting ikke længere fylder os op og giver os følelsen af rigdom, hvor pokker skal den så komme fra?

 

For ikke at tale om frygten for omverdens bedømmelse – og vores egne fordomme.

 

 

 

 

Som selvstændig taler jeg med en del andre selvstændige og også de mærker konflikten hos dem selv:

 

  • Er man en fiasko som selvstændig, hvis man påtager sig arbejder ”uden for” ens felt?
  • Hvad vil andre sige, hvis de ser mig arbejde i butikken?
  • Hvad tænker du selv, når du ser folk, der laver noget helt andet:
    • At de ikke var dygtige nok til deres egen forretning
    • At de er en fiasko, fordi de nu må arbejde som (indsæt selv, hvad du synes, vil føles som et nederlag for dig)

 

 

Og er det ikke interessant, hvordan vi stadig bedømmer success og dermed også rigdom ud fra, hvad vi foretager os i løbet af dagen.

 

 

What if joy was the measurement

of your success

 

 

Hvordan ville dit liv så føles og se ud hos dig?

 

Hvad hvis det med et trylleslag var fløjtende ligegyldigt, hvad du laver – og det værdifulde pludselig lå i, hvem du er og hvad du gør for dig selv og andre.  

 

 

 

 

Så lad os kigge på nogle steder hos os selv, hvor der ligger rigdomme og venter på dig – hvis du tør tage dem og være tro mod dig selv:

 

 

Tid med dig selv:

I min medlemsklub Dare to Dream Club er månedstemaet for december 2022 "Find din ægte livsvaluta".

 

Tid er én af dem.

 

Når vi giver os tid til at definere, hvad der føles vigtigt for os, så oplever vi en balance i vores liv, som giver mening for os. Når vi er i balance, så behøver vi ikke længere rende rundt og blæse vores penge af på ting, som kun i ganske små glimt giver os et par minutters glæde – for at fordufte som den lille røgsøjle fra et slukket lys.

 

Her vil det ikke være så svært for dig at træffe "de svære beslutninger", som eventuelt at flytte til noget mindre. Skære ned på tøjforbruget (fordi garderoben i langt de fleste tilfælde indeholder mere end rigeligt til mange år frem). Finde bedre alternativer til andre ting i din hverdag, som kan være en økonomisk sluger.

 

Jeg har længe haft meditation på min agenda, men bare ikke prioriteret tid til det.

 

Jeg har summet over, hvilken form for meditation jeg havde lyst til at prøve. Hvordan jeg ville gøre det? Skulle jeg lære det fra nogen? Alle de mentale overvejelser – uden at gøre noget som helst konkret praktisk ved det.

 

Indtil for en lille uges tid siden, hvor jeg fandt en kort morgenmeditation på 8 minutter på min telefon, som nu er blevet en fast del af mit morgen ritual.

 

Når jeg giver mig selv tid nok, så har jeg en meget større følelse af overskud i min dag, så at starte min dag med at fylde den op med indre rigdom, har en betydning for resten af dagen.

 

 

 

 

Penge på dig selv:

Jeg er stor tilhænger af, at vi bruger vores penge.Vi skal bare sørge for at gøre det på noget, som virkelig giver mening for os, gør os glade og generelt bare føles mere holdbart end på ligegyldige ting.

 

Giv dig selv lommepenge – ellers snyder du dig alligevel til pengene i din økonomi, og det er bare ikke et fedt forhold at have til dine penge.

 

Når du giver dig selv lov til at bruge dine penge ansvarligt, så forstærker du din økonomiske selvtillid. Samtidig øver du dig i at mærke, hvordan det føles for dig at være tryg ved dine økonomiske beslutninger – uanset hvad andre siger.

 

Hvis du lige nu tænker: jeg har ikke så meget som en krone at bruge på mig selv, så vil jeg anbefale dig at lytte til podcast afsnit 9 "Alt under 100 tæller ikke" – du vil sikkert blive overrasket over resultatet.

 

 

 

 

Søvn:

Jeg er velsignet med et særdeles stabilt sovehjerte - I know.

 

Netop fordi tæt på 100% af alle mine nætter er fyldt med søvn, så mærker jeg virkelig forskellen, hvis jeg en enkelt gang imellem ikke føler mig udhvilet.

 

I den tilstand træffer jeg ofte virkelig dårlige beslutninger – også de økonomiske af slagsen – ofte kombineret med tilladelses argumenter:

 

  • Jeg orker ikke at lave mad, så det er kun fair at hente noget mad.
  • WHAT! Skal bilen allerede til service igen - den koster mig jo en formue den bil.
  • Godt tilbud på syltetøj – lad mig købe 5 glas nu – det bliver aldrig så billigt igen.

 

 

Kort sagt så har vi en tendens til at ryge fra et hurtigt svingende pendul fra den ene siden, hvor vi føler os berettiget til alt – direkte til modsatte side, hvor vi frygter, at vi pludselig ikke har råd til noget som helst.

 

Når du kan mærke, at du sidder og argumenterer over for dig selv for at bruge penge på noget, så er min varmeste anbefaling, at du holder dig langt væk fra alle betalingsmidler – og venter til du har haft en god nats søvn.

 

 

  

 

Der er mange flere steder du kan kigge efter dine egne indre rigdomme – fælles for dem alle er dog, at de fylder dig med en særlig ro inden i.

 

En ro der ofte er så underspillet, at vi hurtigt kan overse den – og slet ikke mærke den – hvis vi er vant til at køre i et højt gear hele tiden. Og nærmest tragi komisk nok, så handler vores høje gear ofte om vores jagt på rigdomme uden for os selv, så vi endelig en dag kan slappe af og mærke roen. 

 

 

Men du er nødt til at flippe den rundt

– den indstilling

 

 

Roen inden i dig er nødt til at komme først, så du kan mærke, hvad der virkelig giver mening for dig – også når det handler om dine penge.

 

Når først roen er landet i dig, så vil du fint kunne køre i højt gear, når det føles godt og parkere for en stund, når det er tid – uden at gå i panik over dit liv eller din økonomi.

 

 

 

 

Nyt afsnit i podcasten:

I min podcast Penge-Tanken afsnit 119 tager jeg dig med på en lille rejse ind i det indre univers, som består at uanede mængder af rigdomme, hvis du tør være ærlig – og dig selv. Hvad der sker omkring dig er uden for din kontrol, men hvad du vælger at fokusere på inden i dig selv er 100% dit valg og din beslutning. Du finder podcasten, hvor du ellers lytter til podcast eller på min hjemmeside.

 

 

 

TILMELDING NU - Money Makeover Forløbet 2022:

For en allround tur rundt i hele din økonomi, fordi alt hænger sammen, så vil jeg anbefale dig at komme med på Money Makeover Forløbet 2022. Når du arbejder praktisk - både med din økonomi og dit mindset - så får du arbejdet med hele dig og dit forhold til dine penge. Det er en forandringsproces, der ikke kun vil påvirke din økonomi positivt fremover, men også den måde, som du ser på dig selv i forhold til dit økonomiske liv. På Money Makeover Forløbet 2022 er jeg med dig via mail support, hvis der er ting, der presser sig på eller spørgsmål, der kommer op hos dig. Tilmelding er åben nu – og du kan betale i rater. Vi går i gang til januar 2022.

 

 

 

Inspiration + personlig rådgivning til en rigtig god pris:

Min medlemsklub Dare to Dream Club er ideel til dig, der godt vil have inspiration (det får du via de månedlige temaer) + løbende mulighed for at personlig rådgivning med mig. Inkluderet i din medlemspris har du nemlig hver måned mulighed for at tale med mig i 30 minutter via telefon på én af de udvalgte tidspunkter. Der er ingen bindingsperiode i Dare to Dream Club for du skal kun være medlem præcis så længe, det giver dig værdi.